ØKOLOGISK BOMULD
Økologisk bomuld dyrkes uden skadelige kemikalier, hvilket holder jord, luft og vand fri for forurenede stoffer, der kan være skadelige. Økologisk bomuld udleder ca. 46% mindre CO2e sammenlignet med konventionel bomuld. Der bruges langt mindre vand til dyrkningen, da økologiske bomuldsdyrkere typisk bruger regnvand i langt højere grad end kunstvanding. Bomuld er en naturfiber der er naturligt nedbrydelig. Bomuldsfiberen er robust og har en slidstyrke der kun overgås af visse syntetiske fibre. Disse naturlige egenskaber gør, at bomuldsprodukter har en rigtig god holdbarhed.